Gospel singer, choir leader, vocal coach, CVT teacher
Lene Nørrelykke har i mange år været kendt som en af det danske gospelmiljøs største personligheder.
Men det var først med deltagelsen i DRs ”Stjerne for en aften” i 2003 og 2005, at resten af Danmark fik øjnene op for hendes talent. Lene Nørrelykke blev nummer to i finalen i "Stjerne for en aften - den sidste mission" og sang sig ind i danskernes hjerter.
Siden har Lene Nørrelykke bl.a. haft hovedrollen i Elton John-musicalen AIDA på Holstebro Musikteater, deltaget i Dansk Melodi Grand Prix samt indspillet og optrådt med en lang række forskellige kunstnere, heriblandt Allan Mortensen, vokalgruppen baSix, Stig Rossen, Colin Vassell og Laura fra X-factor.
​
De sidste 20 år har Lene Nørrelykke været solist i alle slags gospelsammenhænge i Danmark og Europa. Hun er desuden en efterspurgt instruktør og dirigent ved gospelkoncerter, workshops og gospelfestivaler.
​
Lene Nørrelykke er solist i Opstand Gospel Choir som er et af Danmarks førende gospelkor.
Hun leder selv 2 gospelkor i Århus: Rejoice har eksisteret siden 2006 og er blandt de bedste gospelkor herhjemme. Fredens Gospelkor øver i Fredenskirken i Århus. Koret er åbent for alle der har lyst til at synge. Se mere på korets hjemmeside www.fredensgospelkor.dk.
​
Lene Nørrelykke har udstråling og et talent helt ud over det sædvanlige - alt sammen noget, som hun har tilegnet sig gennem gospelmusikken. Derfor er hun også på hjemmebane, når hun optræder med gospel.
​
Når Lene Nørrelykke giver koncert er det altid med stor professionalisme, indlevelse og overskud.